401 TeamGym Micropiger-drenge

Info

TeamGym Micropiger-drenge. Årgang 2015-2012

TeamGym Micro, piger/drenge henvender sig til dig, som vil lidt mere med gymnastikken, træne 2 gange om ugen og som minimum kan lave en vejrmølle og et opspring i trampolinen. Igennem sæsonen vil der være stor fokus på indlæring af rytmiske bevægelser til en konkurrenceserie og masser af vigtig grundtræning, som udvikler dine gymnastiske evner.

Vi forventer, at der arbejdes med en høj træningsmoral, når gymnasten er i hallen. TeamGym er samtidig et sted, hvor kammeratskab, socialt samvær og målrettet træning vægtes højt. Derfor vil der igennem sæsonen, udover den daglige træning, blive planlagt weekendtræninger, sociale arrangementer m.m. også sammen med de andre TeamGym-hold. Der kan derfor forekomme udgifter til ekstra weekendtræninger.

Den endelige udtagelse til konkurrence ligger normalt omkring efterårsferien. Det er dog ikke sikkert, at alle tilbydes konkurrence men vi vil bestræbe os på, at så mange som muligt deltager. Trænerne vil dog sørge for, at alle gymnaster lærer grundlæggende bevægelsesformer, udvikler motorikken og korrekte springteknikker for senere at kunne gøre sig gældende indenfor konkurrencegymnastik. Hvis man deltager i konkurrence vil der forekomme en ekstraudgift på konkurrencelicens. Dette vil blive oplyst senere på sæsonen.
Ydermere er der fra denne sæson i kontingentet inkluderet en dragtleje, som dækker brug af dragt til konkurrencer og opvisninger. 


Trænere: Kevin, Kathrine, Mie og Freya.
Email: glostrupteamgym@hotmail.com 


Klik venligst her for at læse hele beskrivelsen