Holdet henvender sig til børn i alderen 9-10 år, som har lyst til at lære gymnastik eller tage deres spring og teknik til næste niveau.
Uanset om du er nybegynder eller allerede har erfaring, er der plads til dig. Vi tilpasser træningen, så alle bliver udfordret og oplever succes.
Træningerne byder på masser af fart, grin og bevægelse. Vi arbejder med spring, rytme, motorik og kropskontrol, og du får mulighed for at springe på blandt andet trampoliner, airtracks og oppustelige springbaner.
Fra januar begynder vi gradvist at forberede os til sæsonens opvisning. Trænerne præsenterer opvisningsserien, og vi begynder at spore os ind på, hvilke spring hver gymnast skal lave. De sidste uger frem mod opvisningen bruger vi på at finpudse programmet, så holdet er klar til at vise, hvad vi har arbejdet med gennem sæsonen.
Har du lyst til at være med? Så håber vi, at vi ses i hallen!